I psykologisk krisehjælp er det vigtigt at kunne sætte ord på krisen. Med andre ord - er du politiker og er der krise, så find de fine ord, klicheer og floskler frem. Stiger sygefraværet er det ikke arbejdsgivere og politikere, der går i gang med at feje for egen dør. Sygefravær er ikke et symptom på stress, dårlig ledelse og dårligt arbejdsmiljø. Nej, skidtet fejes over på den syge medarbejder og det er holdningen det er galt med. Der skal ske en livsstilsforandring. Der skal udarbejdes sundhedsprofiler og en sygesamtale, nej arbejdsfastholdelsessamtale, skal få den syge til at være mindre syg og helst ikke for længe. En ny lov giver desuden arbejdsgiveren mulighed for at kontrollere den syge hos lægen og få en såkaldt delvis raskmelding. Derved hives så alligevel lidt arbejde ud af den syge. Med andre ord - den syge er jo kun delvis syg. Hvis sygemeldingen så varer mere end seks måneder skal kommunerne straffes økonomisk med nedsat refusion. Uden hensyn til, at ventetiden for undersøgelser og diagnoser er lang. Sygehusene, nej sundhedscentre, har ikke de nødvendige ressourcer og den langvarige sagsbehandling og ensidig symptombehandling er en ond cirkel. Overføres en undersøgelse fra HK Kommunal er en halv million danskere udbrændte. Vi udvikler en stress-epidemi.
Arbejde som livsprojekt
Et nyt projekt fra Teknologirådet, ”Balancen mellem arbejdsliv og andet liv”, viser at stress er et voksende samfundsproblem og at der er sket en værdiændring, hvor vi nu definerer os selv udelukkende ud fra vores arbejde og fungerer dit livsprojekt ikke bliver du stresset. Danskerne tilbringer i dag næsten 2 timer mindre dagligt med familie og venner end vi gjorde i 1987. Og det er et paradoks at det især er børnefamilier, der arbejder mest. Vi er blevet arbejdsnarkomaner og ”det udfordrende arbejde" er blevet nutidens opium for folket. Med titler iscenesætter vi os selv og får bekræftelse, status og prestige. I dagens Danmark er det vigtigere, hvad man er end hvem man er. Igennem arbejdet får vi vores identitet og det ikke at have arbejde betragtes som en sygdom, der skal kureres. Social- og sundhedspolitik er blevet finanspolitik og ”noget for noget” siger VK-regeringen, men hva` for noget? Vi får klicheer, floskler og hykleriske ord, men de syge er stadig syge og venter stadig på undersøgelser og diagnoser. Det er som når man putter en frø i en gryde koldt vand og varmer den langsomt op. Den opdager ikke at den ender med at blive kogt. Havde man derimod puttet den direkte i kogende vand, ville den lynhurtigt springe op og redde livet. Vi mennesker bliver sløve som frøen af den langsomme opvarmning og opdager ikke hvor farligt det er for os før det er for sent. Er det naboen der ryger i gryden, er det jo bare fordi han ikke er stærk, smart, ung eller klog nok til at leve i et moderne samfund. Med andre ord kan den syge og ledige sige– ”der er ikke noget at komme efter”. Og det er jo ganske vist kloge ord om VK-regeringen, men den ledige er bare stadig ledig og den syge venter stadig på behandling. Overføres princippet om ord der forvrænger til landbruget skal min nevøs svinefarm hedde en rosenhave, hans nabos kostald en jordforbedringscentral og kyllingefarmen en æggedeler.
Vi risikerer at ende som selvoptagede kynikere med spidse albuer, hvor kun den stærkeste overlever. Hvor vi arbejder for meget, får stress og ser den ledige og syge som andenrangsmennesker, der selv er skyld i deres elendighed. Tankevækkende at en ny undersøgelse viser, at dårlig ledelse giver stress og som faglig konsulent i it-for¬bundet PROSA, Eva Birch Christensen siger: ” Det er rigtigt skidt, når den enkelte sidder med en følelse af skam og tror, det er ham, der er noget galt med, når det måske er arbejdet, der er dårligt tilrettelagt".
|
